Mit livs mottoer, indtil nu.
Kære Julie!
Har du et motto? - For et par uger siden lyttede jeg til podcasten happier, hvor de snakkede om mottoers betydning, og det fik mig til at tænke på de citater, som har fulgt mig i mit liv, og hvordan de på forunderlig vis beskriver mit liv indtil nu.
Da jeg var teenager, var mit motto C'est la vie. Sådan er livet. Jeg tror få folk, som kender mig i dag, ville have genkendt mig som teenager. Jeg var en bogorm, og en enspænder. Jeg fik tårnhøje karakterer og havde ikke andre ambitioner i livet end min næste guldstjerne. Jeg var en gamling i et barns krop, der følte sig klog med min resignerende tilgang til livet, men i virkeligheden manglede mod til at træde ud af min skald.
I mine 20'ere ændrede jeg det til Combichrists:
"Without emotions, without feelings, without love, without hate, breath is just a clock ticking"
Det var vidunderligt morbidt, men det var også mit første skridt mod at tage ansvar for, hvad mit liv skulle blive for en størrelse. Jeg ville mærke livet.
I mine 30'ere har jeg hentet mit motto fra filmen om Beatrix Potter, 'moren' til Peter Rabbit:
"We can't stay home all our life, we must present ourselves to the world, and we most look upon it as an adventure"
At se livet som et eventyr er så vigtigt for mig, også selvom der nogle gange både er hekse og trolde.
Hvor mit teenagermotto er let at danse med, er de andre to nogle, hvor jeg skal stå på tæer for at nå dem. Og når jeg er ved at miste modet og har fået ondt i tæerne, forsøger jeg at huske mig selv på, at mod kun skal bringe mig det første skridt, derefter er det som Lewis Carrol skrev i Alice in Wonderland:
"Begin at the beginning" the King said, very gravely "and go on till you come to the end: then stop"
Pas på dig selv kære veninde
De bedste hilsner
Nynne
Har du et motto? - For et par uger siden lyttede jeg til podcasten happier, hvor de snakkede om mottoers betydning, og det fik mig til at tænke på de citater, som har fulgt mig i mit liv, og hvordan de på forunderlig vis beskriver mit liv indtil nu.
Da jeg var teenager, var mit motto C'est la vie. Sådan er livet. Jeg tror få folk, som kender mig i dag, ville have genkendt mig som teenager. Jeg var en bogorm, og en enspænder. Jeg fik tårnhøje karakterer og havde ikke andre ambitioner i livet end min næste guldstjerne. Jeg var en gamling i et barns krop, der følte sig klog med min resignerende tilgang til livet, men i virkeligheden manglede mod til at træde ud af min skald.
I mine 20'ere ændrede jeg det til Combichrists:
"Without emotions, without feelings, without love, without hate, breath is just a clock ticking"
Det var vidunderligt morbidt, men det var også mit første skridt mod at tage ansvar for, hvad mit liv skulle blive for en størrelse. Jeg ville mærke livet.
I mine 30'ere har jeg hentet mit motto fra filmen om Beatrix Potter, 'moren' til Peter Rabbit:
"We can't stay home all our life, we must present ourselves to the world, and we most look upon it as an adventure"
At se livet som et eventyr er så vigtigt for mig, også selvom der nogle gange både er hekse og trolde.
Hvor mit teenagermotto er let at danse med, er de andre to nogle, hvor jeg skal stå på tæer for at nå dem. Og når jeg er ved at miste modet og har fået ondt i tæerne, forsøger jeg at huske mig selv på, at mod kun skal bringe mig det første skridt, derefter er det som Lewis Carrol skrev i Alice in Wonderland:
"Begin at the beginning" the King said, very gravely "and go on till you come to the end: then stop"
Pas på dig selv kære veninde
De bedste hilsner
Nynne
Kommentarer
Send en kommentar