Efterår i vinden


Kære Julie!

Jeg kan mærke det. Det er stadig for varmt. Der er ikke det helt rigtig bid endnu, eller den rigtige klarhed i luften, men der er ingen tvivl, efteråret er på vej, og det kalder på mig.

Efteråret har altid været min yndlingsårstid.
Jeg elsker farverne. De dybe, klare farver af gul, rød, lilla, orange.
Jeg elsker lugten af jord, regn og modenhed.
Jeg elsker smagene. Alting smager så intenst, at der er ikke er plads til andet i dit hoved og med et ryk, er du lige her og nu, mens du tager det næste bid af et æble, en blomme eller pære.
Jeg elsker huerne og halstørklæderne. At svøbe sig i blødt, varmt uld.
Jeg elsker uhyggen, efterårets hekse og trolde, som lurer i de længere og længere skygger og hvisker min fantasi tossestreger i øret 

Jeg vender hovedet op i mod skyerne, lukker øjnene og ånder dybt ind med et saligt smil på læben. Min elskede griber mig om skuldrene og siger, at selvom jeg er en værre chokoladeheks, så må jeg ikke rejse med vinden. Jeg skal blive hos ham. Han behøver ikke være urolig, jeg kunne aldrig finde på at rejse væk fra ham og det behøver jeg heller ikke. Efteråret skal nok finde mig.

Pas på dig selv kære veninde.

Kærlig hilsen

Nynne



Kommentarer

Populære opslag