August-manifest

Kære Julie!

I sidste uge hørte jeg om personlige manifester, praksissen at beskrive dine ønsker med en enkel præcis sætning. Du kan så gentage dit manifest for dig selv i din dagligdag og/eller, når du står over for store beslutninger. Som du ved, har jeg længe elsket at formulere og følge op på målsætninger, og var derfor straks fyr og flamme. Jeg ville mindst have ti manifester. Men hvad skulle jeg formulere et manifest omkring?

Selvom det er en kende sent, besluttede jeg mig for at formulere et manifest for augustmåned, som blev:

Eventyr gennem fødderne

Jeg vil planlægge udflugtsmål til steder, jeg aldrig før har besøgt (eller sjældent kommer) Jeg vil tage den lange omvej; dreje til højere, hvor jeg skulle have drejet til venstre; gå aftentur i tivoli og vandre uden mål. 

Du får selvfølgelig en statusrapport sidst på måneden.

Hvad ville du skrive et manifest omkring?

Pas på dig selv kære veninde 

Kærlig hilsen 
Nynne 



Kommentarer

Populære opslag