At følge sommerfuglen
Kære Julie!
Har du lagt mærke til, hvor mange hvide kålsommerfugle, der flakser rundt denne sommer? Jeg ser altid mindst tre stykker på min cykeltur fra Solrød til Frederiksberg. De flyver rundt der i Skovbrynet og er underligt lokkende med deres uskyldigt hvide vinger op imod den mørke skov. Jeg tænker hver gang på pigen Alice, der følger efter sommerfuglen Absalon tilbage til Wonderland. Hvad ville der ske, hvis jeg fulgte efter en af kålsommerfuglene? Ville jeg også få igennem et spejl og ende i en magisk verden?
Jeg er fascineret af mennesker, som lytter til eventyrets hvisken og lader sig lede af tilfældighedernes kompas - nok fordi jeg selv er så absolut modsat (og på mange måder har det fint nok med det).
Min yndlings-romanfigur er Vianne Rocher, kvinden der rejser med vinden fra landsby til landsby uden nogensinde at slå sig ned; Mary Poppins (selvfølgelig) Og tog jeg mig ikke alvorligt sammen, ville hver historie jeg skrev indeholde mindst et omrejsende cirkus.
Der er dog noget ved at kører i tog, der har det med at vække min slumrende eventyr-trang. Jeg forestiller mig ofte, hvordan det ville være bare at stige ud på en tilfældig station, uden at vide noget om, hvor I verden jeg var landet - eller kører forbi mit vante stop og fortsætte ud i det blå. Hvis jeg en dag ser en kålsommerfugl flyve forbi mit togvindue så gør jeg det. Det lover jeg.
Hvordan har du det med eventyr?
Kærlig hilsen Nynne
Har du lagt mærke til, hvor mange hvide kålsommerfugle, der flakser rundt denne sommer? Jeg ser altid mindst tre stykker på min cykeltur fra Solrød til Frederiksberg. De flyver rundt der i Skovbrynet og er underligt lokkende med deres uskyldigt hvide vinger op imod den mørke skov. Jeg tænker hver gang på pigen Alice, der følger efter sommerfuglen Absalon tilbage til Wonderland. Hvad ville der ske, hvis jeg fulgte efter en af kålsommerfuglene? Ville jeg også få igennem et spejl og ende i en magisk verden?
Jeg er fascineret af mennesker, som lytter til eventyrets hvisken og lader sig lede af tilfældighedernes kompas - nok fordi jeg selv er så absolut modsat (og på mange måder har det fint nok med det).
Min yndlings-romanfigur er Vianne Rocher, kvinden der rejser med vinden fra landsby til landsby uden nogensinde at slå sig ned; Mary Poppins (selvfølgelig) Og tog jeg mig ikke alvorligt sammen, ville hver historie jeg skrev indeholde mindst et omrejsende cirkus.
Der er dog noget ved at kører i tog, der har det med at vække min slumrende eventyr-trang. Jeg forestiller mig ofte, hvordan det ville være bare at stige ud på en tilfældig station, uden at vide noget om, hvor I verden jeg var landet - eller kører forbi mit vante stop og fortsætte ud i det blå. Hvis jeg en dag ser en kålsommerfugl flyve forbi mit togvindue så gør jeg det. Det lover jeg.
Hvordan har du det med eventyr?
Kærlig hilsen Nynne
Kommentarer
Send en kommentar