Trylleringen

Kære Julie!

I dag var vi på besøg på kunstlegepladsen ved Ordrupgaard, da det virkede som den bedste kur mod en insisterende regnvejrsdag.

Jeg forelskede mig fuldstændigt i Olafur Eliassons magiske tryllering. Ringen stod for sig selv i en lille lund bagerst i parken. Da vi trådte ind i lunden, var den blot en jernring, der balancerede på græsset  og så pludselig uden varsel fyldtes ringen med den tætteste tåge, som om en port ind i en fjern, sælsom verden havde åbnet sig.  Jeg holdt mig på sikker afstand af ringen, mens jeg stirrede fascineret ind i denne anden verden, som lignede parken og samtidig tydeligvis  var noget andet og mere. Regnen trommede på mit hoved og skuldre, men det betød ikke noget. Og så forsvandt tågen og ringen var på ny blot en ring. Det var helt usædvanligt fredfyldt øjeblik.

Vi stod længe og kiggede på denne sælsomme tryllering, for at se om vi ikke kunne regne lidt af dens hemmelighed ud, men der var ingen frekvens, intet mønster for tågens ankomst. Det ene øjeblik var den der og det næste øjeblik var den væk.

Pas på dig selv kæreste veninde

De bedste hilsner

Nynne