Ting jeg kom forbi - hjemme
Kære Julie!
Kender du følelsen af, at du på rejser pludselig oplever at se meget mere end du gør til daglig? Du lægger mærke til menneskene, blomsterne og gadernes evige forandring, og når du så kommer hjem, forsvinder evnen langsomt igen, og du kan ikke huske, hvordan du kom fra A-B, fortabt i dine egne tanker? Sådan har jeg det.
Det er hovedsageligt for at øve mig i at se verden, at jeg fandt på det med at notere ting, som jeg kommer forbi. Men selvom jeg gør en ekstra indsats, er de ting, jeg bemærker, stadig ikke det allermest kendte, det jeg ser på hver dag.
Her til eftermiddag regnede det. Regnen fossede ned i stride strømme så det var knapt, at tavrenderne kunne følge med. Der var meget lidt håb om at komme udenfor, og jeg besluttede mig derfor for at gå på opdagelse i min lejlighed og se hvad jeg kom forbi. Kunne jeg forvandle det kendte til noget nyt og spændende?
Jeg begyndte min opdagelsesrejse i stuen og det første mine øjne faldt på var mine sommerfugle. Sommerfuglene er en gave fra min elskede mand, og jeg holder overmåde meget af dem. Det er rigtige sommerfugle, som sidder på grenene, og når solen skinner igennem ruden, så stråler deres vinger i blå og lilla toner. Jeg tænker hver gang, at det er en lille smule eventyrlighed fanget i en glasklokke, og hvis jeg løftede klokken, ville sommerfuglene helt sikkert baske med vingerne, lette fra deres grene og flyve ud i verden.
I stuen står også den søde mands æskesamling. Min yndlings er den lille æske med de fine træmønster, som er en såkaldt puzzle box. Det er umuligt bare at åbne låget. Du skal kende og huske et sindrig system af bevægelige dele på boksens sider, der skal flyttes frem og tilbage i et indviklet mønster, før låget kan løftes. Et godt sted at gemme hemmeligheder
Næste stop blev vindueskammen, hvor min havenisse bor i sin snekugle i en lille have af orkideblomster. Når man ryster snekuglen svæver glitter rundt i kuglen og det ligner, at nissen er ude på magiske tossestreger.
Ude i mit køkken blev min opmærksomhed fanget af mine dåser. Jeg elsker mine Julie Nord dåser med deres detaljerede mønster af uhygge, som først går op for en, når man kommer rigtig tæt på og ser, at hvad man troede var et mønster af blomster eller lignende i virkeligheden er skeletter, monstre og andet troldtøj. Jeg holder især af min spøgelsespige. Der er et eller andet ved hendes smil, som bliver ved med at fange mig.
En af mine venner spurgte mig en gang, hvad fuglen hed, og jeg svarede, at den ikke havde noget navn. Han kiggede vantro på mig, "men alting i dit hjem har navne, vil du virkelig bilde mig ind, at fuglen ikke har et navn?". Jeg nikkede spagt lidt ked af sådan at skuffe. Hvis fuglen skulle have et navn, skulle det være noget i retning af miss Sabrina Bird. (men det er selvfølgelig helt op til fuglen).
Vi har lige indrettet vores spisestue i Tivoli-tema, så der er det endnu ikke så svært at se alt det nye. Blandt andet er der kommet tivoliplakater og fotos fra Tivoli op. Denne plakat er min yndlings. Der er et eller andet ved en karrusel-hest, der svæver højt oppe under stjernerne, der altid får mig til at smile lykkeligt.
I køkkenet dominerer vores store eventyrbillede med fugle med gevirer, eller kroner på hovedet; kæmpe sommerfugle og et træ, hvor der groer hjerter og donuts. Det er dog lang tid siden, at jeg rigtig har set det. Jeg kiggede indgående på alle detajlerne og beslutttede mig for, at egernet stadig er min yndling. Hvem vil ikke gerne samle lidt ekstra kærlighed til vinteren?
Jeg er en passioneret notesbogssamler og min karrusel-notesbog er stadig min yndling. Den er købt i Firenze på et lille værksted, hvor en kvinde på min egen alder regerede, omgivet af læder og det skønneste papirer i alverdens mønstre.
Ved siden af står min udgave af Peter Pan, som er en af de smukkeste bøger jeg ejer. Når man åbner den, kan du bevæge illustrationerne og folde dem ind og ud. Jeg vil gerne lave sådan en bog en dag.
I midten står vores blå kanin, som hele dagen samler sollys og om aftenen lyser i mørket. Den har skræmt mig mere end en gang.
Ved siden af bogreolen med notesbøgerne danser marionetdukken og ballerinaen i en evig dans på min billedevæg. Den var min yndlingsdetalje, da billederne blev hængt op, og det er den stadig.
Jeg har kigget billederne igennem flere gange oprigtigt overrasket over, at det er mit hjem hvilket egentlig skræmmer mig lidt. Dagligdagens blindhed er virkelig total.
Pas på dig selv kære veninde. Tror lige jeg vil smutte ud og tage en ekstra rundtur.
Kærlig hilsen
Nynne
Kender du følelsen af, at du på rejser pludselig oplever at se meget mere end du gør til daglig? Du lægger mærke til menneskene, blomsterne og gadernes evige forandring, og når du så kommer hjem, forsvinder evnen langsomt igen, og du kan ikke huske, hvordan du kom fra A-B, fortabt i dine egne tanker? Sådan har jeg det.
Det er hovedsageligt for at øve mig i at se verden, at jeg fandt på det med at notere ting, som jeg kommer forbi. Men selvom jeg gør en ekstra indsats, er de ting, jeg bemærker, stadig ikke det allermest kendte, det jeg ser på hver dag.
Her til eftermiddag regnede det. Regnen fossede ned i stride strømme så det var knapt, at tavrenderne kunne følge med. Der var meget lidt håb om at komme udenfor, og jeg besluttede mig derfor for at gå på opdagelse i min lejlighed og se hvad jeg kom forbi. Kunne jeg forvandle det kendte til noget nyt og spændende?
***
Jeg begyndte min opdagelsesrejse i stuen og det første mine øjne faldt på var mine sommerfugle. Sommerfuglene er en gave fra min elskede mand, og jeg holder overmåde meget af dem. Det er rigtige sommerfugle, som sidder på grenene, og når solen skinner igennem ruden, så stråler deres vinger i blå og lilla toner. Jeg tænker hver gang, at det er en lille smule eventyrlighed fanget i en glasklokke, og hvis jeg løftede klokken, ville sommerfuglene helt sikkert baske med vingerne, lette fra deres grene og flyve ud i verden.
I stuen står også den søde mands æskesamling. Min yndlings er den lille æske med de fine træmønster, som er en såkaldt puzzle box. Det er umuligt bare at åbne låget. Du skal kende og huske et sindrig system af bevægelige dele på boksens sider, der skal flyttes frem og tilbage i et indviklet mønster, før låget kan løftes. Et godt sted at gemme hemmeligheder
Næste stop blev vindueskammen, hvor min havenisse bor i sin snekugle i en lille have af orkideblomster. Når man ryster snekuglen svæver glitter rundt i kuglen og det ligner, at nissen er ude på magiske tossestreger.
Ude i mit køkken blev min opmærksomhed fanget af mine dåser. Jeg elsker mine Julie Nord dåser med deres detaljerede mønster af uhygge, som først går op for en, når man kommer rigtig tæt på og ser, at hvad man troede var et mønster af blomster eller lignende i virkeligheden er skeletter, monstre og andet troldtøj. Jeg holder især af min spøgelsespige. Der er et eller andet ved hendes smil, som bliver ved med at fange mig.
En af mine venner spurgte mig en gang, hvad fuglen hed, og jeg svarede, at den ikke havde noget navn. Han kiggede vantro på mig, "men alting i dit hjem har navne, vil du virkelig bilde mig ind, at fuglen ikke har et navn?". Jeg nikkede spagt lidt ked af sådan at skuffe. Hvis fuglen skulle have et navn, skulle det være noget i retning af miss Sabrina Bird. (men det er selvfølgelig helt op til fuglen).
Der er et eller andet ved billedet af de to zombier, der bare ikke er til at stå for. Det er ham den søde, som har købt det og dens skæve romantik minder mig altid om ham.
Inde i spisestuen står mine tre badeænder. Når man putter dem i vand så lyser og blinker de som små disko-kugler. En er gået i stykker nu og en anden er falmet af sollyset, men jeg har stadig et overordentligt blødt punkt for dem.
Inde i spisestuen står mine tre badeænder. Når man putter dem i vand så lyser og blinker de som små disko-kugler. En er gået i stykker nu og en anden er falmet af sollyset, men jeg har stadig et overordentligt blødt punkt for dem.
Vi har lige indrettet vores spisestue i Tivoli-tema, så der er det endnu ikke så svært at se alt det nye. Blandt andet er der kommet tivoliplakater og fotos fra Tivoli op. Denne plakat er min yndlings. Der er et eller andet ved en karrusel-hest, der svæver højt oppe under stjernerne, der altid får mig til at smile lykkeligt.
I køkkenet dominerer vores store eventyrbillede med fugle med gevirer, eller kroner på hovedet; kæmpe sommerfugle og et træ, hvor der groer hjerter og donuts. Det er dog lang tid siden, at jeg rigtig har set det. Jeg kiggede indgående på alle detajlerne og beslutttede mig for, at egernet stadig er min yndling. Hvem vil ikke gerne samle lidt ekstra kærlighed til vinteren?
Jeg er en passioneret notesbogssamler og min karrusel-notesbog er stadig min yndling. Den er købt i Firenze på et lille værksted, hvor en kvinde på min egen alder regerede, omgivet af læder og det skønneste papirer i alverdens mønstre.
Ved siden af står min udgave af Peter Pan, som er en af de smukkeste bøger jeg ejer. Når man åbner den, kan du bevæge illustrationerne og folde dem ind og ud. Jeg vil gerne lave sådan en bog en dag.
I midten står vores blå kanin, som hele dagen samler sollys og om aftenen lyser i mørket. Den har skræmt mig mere end en gang.
Ved siden af bogreolen med notesbøgerne danser marionetdukken og ballerinaen i en evig dans på min billedevæg. Den var min yndlingsdetalje, da billederne blev hængt op, og det er den stadig.
Jeg har kigget billederne igennem flere gange oprigtigt overrasket over, at det er mit hjem hvilket egentlig skræmmer mig lidt. Dagligdagens blindhed er virkelig total.
Pas på dig selv kære veninde. Tror lige jeg vil smutte ud og tage en ekstra rundtur.
Kærlig hilsen
Nynne
Kommentarer
Send en kommentar