På besøg i elverkongens rige

Kære Julie!

I dag så jeg for første gang blomsterkunstneren Tage Andersens butik i København. Kender du ham?

Når du træder ind i butikken, mødes du af fuglekvidren fra alle sider og det er, som om du er trådt ind i den dybeste skov af den særlige art, som  kun findes i de ældste folkeeventyr.

Allerbagerst i butikken står et gammelt arbejdsbord fyldt med de særeste ting fugleæg, fjer, metal og glas. Når man lukker øjnene halvt i, kan man se eleverkongen sidde bøjet over sit skrivebord med sit mørke hår og skæg. Hver nat ved måneskin bygger han mærkelige, små solvæsener af pinde og gammelt bøjet metal. Og de små væsner lister rundt og passer fuglene i deres montrer, vander blomsterne, fodrer fiskene og danser i spejlkabinettet. Når solen står op kravler de op i de små reder i elverkongens værksted og sover den hele dag.

Pas på dig selv

Kærlig hilsen

Nynne




















Kommentarer

Populære opslag