Ramt af akut taknemmelighed

Hvad føler jeg?

Hvad er det her for en følelse?

Det har taget mig tre dage at sætte ord på, men her til aften, mens jeg cyklede hjemad forbi mælkebøttefrø, der skinnede i aftensolen, slog det mig pludselig  - Det er følelsen af taknemmelighed. Jeg er ramt af en altoverskyggende følelse af taknemmelighed for mit liv - Til min store overraskelse.

Det havde jeg virkelig, virkelig ikke ventet. Jeg havde ventet sorg og smerte, og der er sorg over aldrig at få børn, at fire års helvede var forgæves, og der er også glæde over, at fire års helvede er slut, men først og fremmest er der en altoverskyggende følelse af taknemmelighed.

Jeg er i live, og det er sommer.

Jeg har venner og familie, der elsker mig

Jeg har et virkelig, virkelig godt liv.

Men først og fremmest har jeg S. Mit livs kærlighed er i mit liv.

Jeg har så meget at være taknemmelig for.

Tak!

Tak liv!


Kommentarer

Populære opslag