Lidt om ærlighed og tillid

Det var mig i morges. Jeg venter på at få foretaget den sidste undersøgelse for celleforandringer. Jeg er træt - også af situationen.

Jeg hørte engang en klog kvinde sige, at feminisme ikke handler om at være perfekt og fri for patriarkatets snærende bånd. Det handler i stedet om at være ærlig om, hvad der kan ske i en helt almindelig kvindes liv. Som foreksempel denne morgen. Det tror jeg er rigtigt.

Så hvis jeg skal samle alt mit mod, vil jeg fortælle dig, at jeg vil ønske, jeg var hævet over frygten for ikke at kunne få børn. Frygten for, aldrig at tilgive mig selv, at S på grund af mig måske aldrig for børn. Og ja det handler udelukkende om min egen tilgivelse, for S har aldrig været der, hvor det overhovedet var noget, der skulle tilgives.  - og det elsker jeg ham grænseløst for.

Jeg vil have, at bloggen skal handle om, hvor magisk livet kan være, og få øjeblikke er så magiske som øjeblikke af tillid. Jeg giver dig derfor hermed min ærlighed og min tillid, og jeg håber, at den i en større sammenhæng vil hjælpe os begge


Kommentarer

Populære opslag