En uge som en leg

Undskyld, at jeg slet ikke har fået skrevet herinde i denne uge, men jeg har simpelthen haft så frygteligt travlt med et eventyr. Det hele begyndte med, at Emily Salomon på sin blog  valgte en udfordring, som jeg havde fundet på, en Breakfast at Tiffany-udfordring, hvor du hver dag, skal gøre en ting, du aldrig har gjort før - du ved ligesom i filmen. Det var jeg selvfølgelig frygtelig stolt af, og havde da også tænkt mig at finde på en ting eller to, men så greb legefeberen mig.

Mandag arbejdede den søde mand sent, og jeg stod derfor for aftensmaden, og mens jeg nussede om retterne, summede udfordringen rundt i mine tanker. Hvordan havde jeg aldrig serveret aftensmad før? Pludselig slog det mig. Jeg rykkede stole og borde ud til væggen i spisestuen og hentede roser og puder fra sofaen. Så ind med fadene, hummus, feta, krydrede oksefrikadeller, stegt aubergine og squash med mynte og så selvfølgelig myntete. Arabisk picnic i spisestuen, ikke en helt dårlig start, hvis jeg selv skulle sige det.

Tirsdag skrev jeg et kærlighedsdigt til min søde mand med titlen "du er mit hjem" Og det er lang tid siden, at jeg har gjort en ting, jeg er blevet så glad for at have gjort.

Onsdag morgen vågnede vi frygteligt tidligt, og jeg var lige ved at droppe min plan, men fik heldigvis hevet mig selv op ved nakkehårene og hentede tuscher frem, så jeg kunne tegne ansigter på mine morgenæg og forvandle en træt onsdag morgen til en leg.

Torsdag malede jeg alle mine negle en forskellig farve rød, kombineret med lyserødt glitter. Det tror jeg ikke bliver sidste gang.

 En anden ting, som skal gentages var fredagens varme kakao til morgenmad. Fredag blev også klatre i træer-dag for første gang. Som lille pige var jeg altid bange for at falde og smadre mine briller eller bare generelt slå mig, og det pludselig at stå oppe i et træ omgivet af lysegrønt forårsløv var en fantastisk fornemmelse.

Lørdag opfandt min søde mand og jeg et hemmeligt kodesprog, og brugte morgenen på at opfinde sætninger, som den anden så skulle oversætte. Æreki ulieji. Kan du gætte hvad der står?

Søndag sluttede jeg af med en hinke-rude af pyntetape i gangen indtil spisestuen. Og gav min underbo hovedpine ved at hoppe frem og tilbage.

Jeg regner ikke mig selv for en alvorlig, legeforskrækket voksen, men jeg har ikke tidligere taget leg særlig alvorligt. Det har ugen her lært mig at gøre. Det kan altså noget, det der lege-noget. Ting bliver sjovere, men det er ikke blot det at ting bliver sjovere. Det føles som om det igen er den der ikke-tid, der er på spil, den parallelle virkelighed ved siden af vores egen, hvor en helt almindelig hverdagsuge kan blive et eventyr. Og leg er det magiske ord, som åbner porten.

Tror du, at der er nogen, som har noget imod det, hvis jeg sniger mig til at sætte en badeand i klemme indtil den anden virkelighed, så jeg engang imellem lige kan smutte derind en time eller to?