En duft af sommerdag

I går var jeg ramt af en svær grad af sundays-blues og i et forsøg på at kurere mig, gik vi en tur indtil torvehallerne. Vi vandrede rundt mellem de halvlukkede boder, indtil vi endte foran en sort jernreol med en række små, brune apotekerflasker. Flaskerne havde farvede mærkater, med mystiske titler som candy floss og læder. Manden bag disken tog min hånd og dryppede en dråbe på min håndflade fra en af de små flasker med titlen frisk. "Prøv og duft" sagde han "en har netop hængt vasketøj ud i solen" Jeg duftede til min hånd og i næste nu kunne jeg mærke vasketøjet glide imellem mine fingre. Så dryppede han endnu en dråbe på min hånd og blandede den med den første. Nyslået græs fyldte min næse og blandede sig med duften af vasketøj, der blæste i vinden. Endnu en dråbe og så stod jeg med et på en nyslået græsplæne en sommerdag. Over mig varmede solen, solsorten sang fra husgavlen og i luften hang den varme duft af lavendel. Det var så virkeligt og samtidig kun en duft.

Så tog han min anden hånd og tryllede et herreværelse frem på min håndryg. Chesterfield-lænestole og tykke billedrammer af træ. "Men et herreværelse er aldrig fuldendt uden en kvinde" sagde han smilende, og med en enkelt dråbe af rose lod han en kvinde hvirvle igennem rummet. Hun havde en rød kjole på og jeg kunne høre hendes latter, som små bjælder i det fjerne.

Nu står tre små flasker hjemme på mit bord og venter.