lyserød regnvejrsdag

I går så vi kirsebærtræerne blomstrer på Bispebjerg Kirkegård under en grå regnvejrshimmel! Jeg lagde hovedet tilbage og kiggede op i de svævende kirsebærblomster og et øjeblik stod alting stille. På den måde er det underligt, at kirsebærblomster symboliserer alt som er midlertidigt, for det øjeblik føltes slet ikke spor midlertidigt. Det var som om, der slet ikke var nogen tid overhovedet, som om jeg uden at vide det var gået igennem en revne i virkeligheden til en parallel verden uden tid, som eksisterede side om side med vores egen. Og jeg var lykkelig, let og usårlig i den parallelle verden, selvom jeg havde følt mig aldeles sårlig i den gamle virkelighed. Og folk omkring mig smilede og lagde armene om hinanden. De modigste havde lagt små skovturstæpper ud mellem træerne og ignorerede bravt de store tunge regnvejrsdråber, der lejlighedsvis faldt fra himlen.