How do you do it, Paul?

Jeg stjal mig til at købe et herremagasin i går, fordi min store helt Paul Smith var på forsiden. Jeg ved skræmmende meget om myten Paul Smith. Jeg ved, at hans kontor er fyldt med legetøj og bøger, og når jeg siger fyldt, så mener jeg FYLDT. - vi taler fra gulv til loft og i høje bunker på bordene. En stor del er dedikeret til hans store kaninsamling, som hele tiden vokser, fordi folk sender ham kaniner fra hele verden.

Det stykke legetøj, som jeg husker bedst, er hans mekaniske legetøjstog i et fint lille bjerglandskab med bjerge, floder og små træer  gemt inde i en sort attachemappe, som han åbner, når møder bliver for kedelige.

Og så er han så også lige frontmand for et kæmpe modeimperium, optaget af at skabe hverdagstøj, folk rent faktisk kan gå med og er ekstremt fokuseret på, at hans folk yder en god betjening. Man skal føle sig velkommen, når man kommer ind i en Paul Smith butik

Den der kontrast, den er jeg simpelthen så fascineret af. Han får det til at se så legende let ud at holde fast i sit indre barn og samtidig være en succesrig voksen. Og jeg ville sådan ønske jeg kunne spørge ham. "How do you do it Paul?"

I interviewet fortalte han om vigtigheden af at sige fra, at huske at slappe af  og at observere verden omkring dig. Og det tror jeg egentlig, er en meget god liste at gå ud i verden med, måske med en tøjkanin under armen. Nå ja og så ligner Paul Smith lidt en rar troldmand synes du ik??



Kommentarer

Populære opslag