Tillidsbrud

Dagen: "Det er OK, bare kom frem"

Jeg tittede ud under gardinet. Det så nu meget tilforladeligt ud - Lidt for tilforladeligt.

Mig:  "Det var også hvad i går sagde,  og så kastede hun hagl efter mig"  svarede jeg skeptisk.

Dagen lænede sig frem imod mig og hviskede fortroligt.

Dagen: "Altså ikke mine ord om igen, men jeg har tre ord og sige om den sag - anger management issues."

Mig: "Virkelig"

Dagen: "Ja! og tænk på, for dig er det blot en dag snart forbi, mens jeg -  ja vi er trods alt i familie. Man føler sig jo ansvarlig." Med de sidste ord sukkede hun teatralsk.

Jeg trak gardinet helt til side og kiggede medfølende på hende.

Mig: "Stakkels du"

Dagen nikkede med hængende hoved. Så kiggede hun op på mig og blinkede uskyldigt med øjnene

Dagen: "Vær sød ikke at dømme mig på min familie"

Mig: "Nej nej, selvfølgelig ikke" mumlede jeg flovt

Dagen: "Åh hurra. Det vil du ikke fortryde. Jeg lover at være sådan en god lille dag
 Lytter solskin og blå himmel"