Hvor lyset jager mørket

ANBEFALING: Kalvebod Fælled i høj sol og blæst


"Se" siger S, "Skyerne kaster skygger" og peger ud i det fjerne. Henover den åbne fælled kommer mørket farende mod mig med skyernes flugt over himlen, og pludselig er jeg i mørket fra skyen. Det blæser koldt og verden mister sine farver og bliver sort og hvid omkring mig. Der går dog kun er øjeblik, så jager lyset mørket på flugt videre ud over det åbne landskab, og en ny bølge af mørke er på vej imod mig i det fjerne.

Der er lyden af blæsten i mine ører og så lærkernes sang. Som det er lærkens natur, stiger den højere og højere op imod himlen for at imponere sin elskede med sin sang og sine stærke vinger. Jeg følger den med øjnene. Tilsidst er den blot en lille, sort prik mod alt det blå, og jeg er bange for at blinke.


Sådan en dag kan det anbefales at medbringe sin drage og lade den lege med lyset og mørket. En god og trofast drage er slædedragen.  Guide til vejledning





Kommentarer

Populære opslag