Små historier
Kære Julie!
Jeg er begyndt på et nyt skriveprojekt, og det er virkelig, virkelig sjovt. Ideen er at lave en lillebitte historie ud fra et billede eller et ord, og det er så skægt at se, hvor meget historie man egentlig kan presse ned på ganske få linjer.
Ideen opstod helt af sig selv, da jeg gik forbi en træhund, som stod ved en postkasse. Jeg snuppede et billede, og så gik jeg og legede lidt med ideen om, hvorfor den egentlig stod der. Jeg postede historien på Facebook og uden rigtig at tænke over det, havde jeg et par dage efter postet endnu en og så endnu en.
Da jeg var lille, var en fast vending i min familie, når vi stødte på en ting, som vi ikke lige havde en forklaring på "Lad os lave en historie" og så digtede vi en forklaring, som selvfølgelig gerne måtte være helt vanvittig, men det var ikke et krav. Det var en seriøs leg, som blev taget meget alvorligt af alle implicerede parter, kan jeg love dig - men det var stadig en leg. De små historier føles netop som "Lad os lave en historie"-legen, fra jeg var lille, som en meget seriøs leg.
Vil du se historierne sammen, så samler jeg dem på min instagram-profil @små_historier
Kærlig hilsen
Nynne
PS. I anledning af hallow reads - tre små uhyggelige historier fra mig til dig
Spøgelset:
Det var tredje gang i denne uge hans kone havde undgået de snublefælder, han møjsommeligt havde placeret på trappen. Hvorfor ville hun ikke dø? Han ønskede jo bare, at de var sammen igen! Spøgelset svævede sørgmodigt igennem de mange rum i det gamle hus, mens han mumlede for sig selv "ensom, ensom, ensom"
Varulven
Åh han ville sådan ønske han kunne undgå sprøjtene, for var det først kommet på brillerne var det stort set umuligt at få af igen. Med et ærligt suk tog varulven brillerne af og begyndte at gnide på den røde plet i hjørnet af venstre brilleglas med sit lommetørklæde. Hans anstrengelser resulterede dog blot i en stor lyserød og ganske uigennemsigtig plamage
Dukken
Peter vågnede 'Giv mig et knus' lød det ud fra gangen. Det var anden gang i nat, at den var begyndt af sig selv, den rådne dukke, der måtte jo være noget galt med maskineriet. Han blev liggende et øjeblik og bad en stille bøn til, at den ville gå i stå af sig selv, men dukken fortsatte hårdnakket "Giv mig et knus" "Giv mig et knus"
Tilsidst smækkede Peter benene ud over sengen med et ærgerligt suk, greb dukken i armen og slæbte den ned i kælderen. Så kunne de da i det mindste ikke hører den længere.
Peter vågnede. Ved siden af hans ører sagde en mekanisk stemme "Giv mig et knus"
Jeg er begyndt på et nyt skriveprojekt, og det er virkelig, virkelig sjovt. Ideen er at lave en lillebitte historie ud fra et billede eller et ord, og det er så skægt at se, hvor meget historie man egentlig kan presse ned på ganske få linjer.
Ideen opstod helt af sig selv, da jeg gik forbi en træhund, som stod ved en postkasse. Jeg snuppede et billede, og så gik jeg og legede lidt med ideen om, hvorfor den egentlig stod der. Jeg postede historien på Facebook og uden rigtig at tænke over det, havde jeg et par dage efter postet endnu en og så endnu en.
Da jeg var lille, var en fast vending i min familie, når vi stødte på en ting, som vi ikke lige havde en forklaring på "Lad os lave en historie" og så digtede vi en forklaring, som selvfølgelig gerne måtte være helt vanvittig, men det var ikke et krav. Det var en seriøs leg, som blev taget meget alvorligt af alle implicerede parter, kan jeg love dig - men det var stadig en leg. De små historier føles netop som "Lad os lave en historie"-legen, fra jeg var lille, som en meget seriøs leg.
Vil du se historierne sammen, så samler jeg dem på min instagram-profil @små_historier
Kærlig hilsen
Nynne
PS. I anledning af hallow reads - tre små uhyggelige historier fra mig til dig
Spøgelset:
Det var tredje gang i denne uge hans kone havde undgået de snublefælder, han møjsommeligt havde placeret på trappen. Hvorfor ville hun ikke dø? Han ønskede jo bare, at de var sammen igen! Spøgelset svævede sørgmodigt igennem de mange rum i det gamle hus, mens han mumlede for sig selv "ensom, ensom, ensom"
Varulven
Åh han ville sådan ønske han kunne undgå sprøjtene, for var det først kommet på brillerne var det stort set umuligt at få af igen. Med et ærligt suk tog varulven brillerne af og begyndte at gnide på den røde plet i hjørnet af venstre brilleglas med sit lommetørklæde. Hans anstrengelser resulterede dog blot i en stor lyserød og ganske uigennemsigtig plamage
Dukken
Peter vågnede 'Giv mig et knus' lød det ud fra gangen. Det var anden gang i nat, at den var begyndt af sig selv, den rådne dukke, der måtte jo være noget galt med maskineriet. Han blev liggende et øjeblik og bad en stille bøn til, at den ville gå i stå af sig selv, men dukken fortsatte hårdnakket "Giv mig et knus" "Giv mig et knus"
Tilsidst smækkede Peter benene ud over sengen med et ærgerligt suk, greb dukken i armen og slæbte den ned i kælderen. Så kunne de da i det mindste ikke hører den længere.
Peter vågnede. Ved siden af hans ører sagde en mekanisk stemme "Giv mig et knus"
Kommentarer
Send en kommentar