Jeg vil skrive en bog
Jeg har fået en ide. Og det er en af de slags ideer, der kræver blod, sved og rigtig mange tårer at gøre til virkelighed. Og derfor, kære læser har jeg brug for din hjælp. Jeg har brug for dig til at holde mig til ilden, når viljen vakler, og det kommer den til.
Jeg vil skrive en bog.
Det er helt utroligt, hvor stort et så forholdsvis lille ord kan føles i munden. Jeg prøver lige igen.
Jeg vil skrive en bog.
Det var egentlig ikke lettere, men jeg frygter, at lader jeg det ikke ligge nu, kommer jeg aldrig videre, ( både konkret og i overført betydning) og jeg vil gerne fortælle dig om, hvad den skal handle om.
Den skal være om ikke at kunne få børn, om sorg, kærlighed, kvindeliv og kvindehistorie. I mit hoved har den to strenge, som jeg lige skal have flettet ind i hinanden på en fuldstændig genial måde. Host, host. Jeg har ingen anelse om, hvor projektet ender (helst en udgivet bog), men jeg ved, at jeg ikke er alene derude, og historien vedkommer uhyggeligt mange.
Jeg vil skrive en bog.
Det er helt utroligt, hvor stort et så forholdsvis lille ord kan føles i munden. Jeg prøver lige igen.
Jeg vil skrive en bog.
Det var egentlig ikke lettere, men jeg frygter, at lader jeg det ikke ligge nu, kommer jeg aldrig videre, ( både konkret og i overført betydning) og jeg vil gerne fortælle dig om, hvad den skal handle om.
Den skal være om ikke at kunne få børn, om sorg, kærlighed, kvindeliv og kvindehistorie. I mit hoved har den to strenge, som jeg lige skal have flettet ind i hinanden på en fuldstændig genial måde. Host, host. Jeg har ingen anelse om, hvor projektet ender (helst en udgivet bog), men jeg ved, at jeg ikke er alene derude, og historien vedkommer uhyggeligt mange.
Den første streng bliver min historie. Jeg kommer ikke til at fortælle den slavisk fra A til Z, i stedet regner jeg med at zoome ind på beslutninger, bestemte scener, følelser. Inde i mit hoved er det en sammenhængende fortælling, så må vi også bare håbe, at det kommer til at give mening på papiret. Jeg har prøvet fertilitetsforløb, der ikke lykkedes, jeg har prøvet at abortere, jeg har haft stress, jeg har kigget frygten i øjnene med skælvende hænder og sagt "vi stopper. Vi skal slippe det her, så vi kan leve".
Den anden streng bliver et interview med Inger. Min allerbedste Inger, som har lovet mig, at jeg må bruge hendes historie. Inger er 82 år og ufrivilligt barnløs. Hun har prøvet at give sit job op i håbet om, at det vil hjælpe, at hun vil blive gravid, hun har prøvet at køre tilbage med en lille pige på børnehjemmet, forbi hendes mor havde fortrudt, og hun har givet børnedrømmen op og levet, hvad hun kalder et lykkeligt liv.
Da alt dette vanvid begyndte, var Inger roen i mit stormvejr. Jeg husker tydeligt at stå i hendes døråbning og fortælle: "jeg har måske kræft. Jeg kan måske ikke få børn". Det var halvkoldt og gråvejr, og jeg kæmpede for at holde min stemme under kontrol. Inger så alvorligt på mig. "Det lyder godt nok ikke godt" sagde hun, "men man kan godt have et godt liv uden børn. Det kan jeg skrive under på"
Det kan jeg skrive under på. Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har fundet de ord frem de sidste par år. Foldet dem forsigtigt ud, som var de det skrøbeligste silke, aet dem blidt og ladet deres glatte overflade kærtegne mine fingre.
Sagen er, at vi så sjældent møder dem, kvinderne der ikke fik børn. Vi kender så utroligt få der ikke er på vores egen alder. Vi kender ikke deres historier - Det lykkelige, barnløse liv på trods af alt. Og vi har derfor ikke muligheden for at lære af deres liv. Så meget går igen, selvom så meget forandres og jeg håber, at mange kan lære lige så meget af Inger, som jeg har. Sammen er vi barnløshedens historie de sidste mange, mange år.
Hvad synes du. Kunne det blive en bog, som du havde lyst til at læse??
Bogen betyder også, at bloggen ændrer sig endnu en gang. Jeg kommer sjældent til at tjekke ind i stedet skal jeg skrive.
Den anden streng bliver et interview med Inger. Min allerbedste Inger, som har lovet mig, at jeg må bruge hendes historie. Inger er 82 år og ufrivilligt barnløs. Hun har prøvet at give sit job op i håbet om, at det vil hjælpe, at hun vil blive gravid, hun har prøvet at køre tilbage med en lille pige på børnehjemmet, forbi hendes mor havde fortrudt, og hun har givet børnedrømmen op og levet, hvad hun kalder et lykkeligt liv.
Da alt dette vanvid begyndte, var Inger roen i mit stormvejr. Jeg husker tydeligt at stå i hendes døråbning og fortælle: "jeg har måske kræft. Jeg kan måske ikke få børn". Det var halvkoldt og gråvejr, og jeg kæmpede for at holde min stemme under kontrol. Inger så alvorligt på mig. "Det lyder godt nok ikke godt" sagde hun, "men man kan godt have et godt liv uden børn. Det kan jeg skrive under på"
Det kan jeg skrive under på. Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har fundet de ord frem de sidste par år. Foldet dem forsigtigt ud, som var de det skrøbeligste silke, aet dem blidt og ladet deres glatte overflade kærtegne mine fingre.
Sagen er, at vi så sjældent møder dem, kvinderne der ikke fik børn. Vi kender så utroligt få der ikke er på vores egen alder. Vi kender ikke deres historier - Det lykkelige, barnløse liv på trods af alt. Og vi har derfor ikke muligheden for at lære af deres liv. Så meget går igen, selvom så meget forandres og jeg håber, at mange kan lære lige så meget af Inger, som jeg har. Sammen er vi barnløshedens historie de sidste mange, mange år.
Hvad synes du. Kunne det blive en bog, som du havde lyst til at læse??
Bogen betyder også, at bloggen ændrer sig endnu en gang. Jeg kommer sjældent til at tjekke ind i stedet skal jeg skrive.
Kommentarer
Send en kommentar